Som alle andre sportsgrene, så har vægtløftning en lang række regler, når det kommer til konkurrencevægtløftning. Reglerne beskriver alt fra standarderne for hvordan løftene skal udføres, til konkurrencens forløb, og kravene til påklædning.
I Danmark følger vi de internationale vægtløftningsregler som er udstedt af det internationale vægtløftningsforbund (IWF). Men dertil har vi også nogle stævnebestemmelser, som beskriver nogle helt specifikke regler, som vi kun er underlagt i Danmark. Disse regler beskriver bl.a. hvem der kan stille op til hvilke stævner, alternative konkurrenceformater og regler for reklamer.