I weekenden har de stærke, unge mennesker fra det dansk ungdom-/junior landshold været samlet på Aalborg Sportshøjskole til 3 dage fyldt med træning, oplæg og socialt samvær.
Det har været en super god weekend med 5 solide træningspas, hvor atleterne er blevet finjusteret af det skarpe landstrænerteam, som tilmed er blevet udvidet med en ny, men bestemt ikke ukendt herre, nemlig Omed Alam.
Omed har selv været atlet på det danske landshold siden har var helt ung, og før der fandtes et decideret ungdom/junior landshold. Han har utallige mesterskaber og internationale konkurrencer i bagagen og en erfaring, som uden tvivl vil komme alle de unge atleter til gode.
I løbet af weekenden har der været stor fokus på teknisk træning, og samtidig har de også arbejdet med relativt høje procenter, hvilket har resulteret i lidt PR’s – bare fordi det føltes rigtig godt på dagen.
Næste store stævne, for nogle af atleterne, foregår i Polen i slutningen af maj, hvor de har mulighed for at lave kvalifikationskrav til EM, som afholdes i Madrid til juli.
Lad os håbe, at det lykkedes for dem, så vi kan få endnu flere med til EM til sommer.