STYRKE PÅ SKEMAET

Styrke på skemaet, 1200x400

Dansk Vægtløftnings-Forbund har i samarbejde med GymDanmark og Dansk Skoleidræt udarbejdet et spændende undervisningsmateriale omkring korrekt styrketræning af elever i 5.-10.-klasse.

 

Materialet er lavet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som siger, at børn og unge (5-17 år):

  • skal være fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag
  • skal styrketræne 3 gange om ugen

 

Vi ved alle, at det er vigtigt at lære korrekt teknik helt fra start, og med dette materiale får idrætslærerne i grundskolen alle de nødvendige redskaber til at planlægge og udføre en undervisning af høj kvalitet.

 

Én ting er, at eleverne via idrætsundervisningen får kendskab til styrketræning under kyndig vejledning, noget andet er at vække deres interesse for styrketræning/olympisk vægtløftning og på sigt få flere unge mennesker til at dyrke vægtløftning ude i vores klubber.

 

I materialets 3. modul er der lagt op til, at undervisningen afholdes i træningsfaciliteter med vægte til rådighed. Det er derfor en oplagt mulighed at etablere et samarbejde mellem jeres lokale vægtløftningsklub og skolerne i lokalområdet.

 

Hvem ved, om den næste store komet er at finde i en skoleklasse fra jeres lokalområde?

I Dansk Vægtløftnings-Forbund glæder vi os til, sammen med jer i klubberne, at udbrede kendskabet til vores fantastiske sport og derigennem styrke de unge mennesker og hjælpe dem med at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger – på en sjov, lærerig og sikker måde.

 

Materialet er GRATIS for alle grundskoler, efterskoler samt foreninger under DVF og GymDanmark og kan downloades her

Praktisk info

Styrke på skemaet er et samarbejdsprojekt med GymDanmark, og projektet er støttet af DIF og Eleiko – en virksomhed som laver trænings- og vægtløftningsudstyr.

Kontakt

Har du kommentarer eller spørgsmål til Styrke på skemaet, så kan du kontakte projektleder Thomas Holdersen på: styrkepaaskemaet@

danskvaegtloeftning.dk