EM U15 & U17 I MADRID

2 landstrænerer og 3 piger/ungdomsløftere
2 landstrænerer og 3 piger/ungdomsløftere

Vi er netop hjemvendt fra EM i vægtløftning for U15 og U17, som blev afholdt i Madrid, Spanien.

 

Her havde jeg fornøjelsen af at have Ida Marie Bjørnstrup (Ålholm IF), Alberte Saugmann Schmidt (AK Viking) og Leyla Muratov (Ålholm IF) med – som alle præsterede på et niveau i absolut topklasse.

 

Vi opnåede det, vi kom efter: personlige rekorder, danske rekorder og ikke mindst gode oplevelser på den store internationale scene.

 

Det var samtidig mit første EM som træner, og derfor skal der lyde en stor tak til Roland Giessing, som stod ved min side – præcis som han gjorde, da jeg selv deltog ved mit første EM (U23) for 11 år siden. At stå sammen igen, nu som trænerteam, var en fantastisk og rørende oplevelse.

 

Det var også en fornøjelse at opleve de dygtige danske dommere, Tina-Marie Bendix Beiter og Stefan Daugaard, i aktion.

 

Tak til de forældre – og Jane Giessing – som var rejst med for at støtte de danske atleter. Det var fantastisk at høre jer i hallen og at kunne fejre atleterne sammen efterfølgende.

 

Stemningen, det danske fællesskab og det høje sportslige niveau har gjort turen helt unik. Jeg ser frem til det videre arbejde med atleterne og deres klubtrænere.

 

Både René Petersen og Roland Giessing har forberedt deres atleter særdeles godt til denne tur – og træningen i hverdagen er fundamentet for de resultater, som vi var vidne til i Madrid. 

Trænerne i ungdomsmiljøet i dansk vægtløftning fortjener al den anerkendelse, de kan få. Det er her, vores fremtidige løftere formes, motiveres, og hvor det hårde arbejde bliver lagt. I giver de unge mennesker mulighed for at få store sportslige oplevelser som denne.

 

Så tak til jer!

Mette