Kan du godt lide regler og har du et sæt skarpe øjne? Så kan det være at du skal blive dommer og være med til at afvikle nogle af vores mange stævner. Som dommer har man en afgørende rolle for at stævnerne bliver afviklet fair og ordentligt. Som dommer bliver du klædt på til dommergerningen gennem vores dommeruddannelser, og der er stor mulighed for at udvikle sig igennem systemet, som B-, A- og internationaldommer.
Dommere er afgørende for sporten
Ingen konkurrencevægtløftning uden kompetente dommere, og vi har altid brug for flere dygtige dommere i vores dommerkorps.
Som ny dommer bliver du klædt på til din dommergerning gennem vores dommeruddannelse, og erfarne dommere har altid mulighed for sparring med andre dommere, og med forbundets dommeransvarlige.
Så vores dommere kommer på mange planer og niveauer – fra dem som hjælper til omkring enkelte stævner til dem, der bruger mange uger på dommergerningen.
Vi har plads til alle, så tilmeld dig endelig vores næste dommerkursus!