Sikke en weekend og sikke et flot stævne setup AK Heros og VK. Kono havde fået stablet på benene i Fredericia Idrætscenter. Med +100 deltager på startlisten var der lagt op til 2 dage med en masse spændende og ikke mindst flot vægtløftning.
Begge dage gik første løfter på platformen kl. 9, og så kørte grupperne ellers efter hinanden skiftevis mænd og kvinder. Der blev vist super flot vægtløftning hele weekenden igennem, og der blev sat rigtig mange personlige rekorder, nye danske Masters rekorder og danske senior rekorder.
I kvindernes 71kg vægtklasse formåede Line Gude meget imponerende at støde 128kg over hovedet, hvilket er ny dansk rekord.
Omed Alam og Jacob Panayotis havde aftalt at mødes i mændenes 102kg vægtklasse, for at dyste mod hinanden. Det var en super spændende battle, og tribunerne var tætpakket, da de to stærke herrer løftede skiftevis. Omed satsede stort i hans 2. stød med en nyt rekordforsøg på 193kg, men tabte desværre stangen bagover og kom til skade med albuen. Jacob gav den efterfølgende en skud på 200kg, men missede opad stødet.
Det var selvfølgelig ikke den afslutning nogen havde håbet på, og vi ønsker Omed rigtig god bedring og håber på hurtig heling samt genoptræning, så han kommer endnu stærkere igen.
Ud over de mange flotte medaljer, som blev uddelt ved stævnet, blev der også uddelt pokaler til følgende:
Stort tillykke til alle de nykårede danske mestre, som meget velfortjent kan kigge på deres medaljer og tænke tilbage på et fantastisk DM 2025!
Tusind tak til AK Heros, VK. Kono, dommere, hjælpere, speakere m.m., som alle sammen har været med til at afvikle et virkelig flot stævne.
Resultaterne fra DM kan ses her:
DM resultater
Forbundskontoret:
kontor@danskvaegtloeftning.dk
Bestyrelsesformand:
formand@danskvaegtloeftning.dk