I 2027 indleder vi et nyt kapitel for landsholdsarbejdet i Dansk Vægtløftning. Landsholdsområdet er en vigtig prioritet for forbundet, og derfor ønsker vi at styrke den samlede ledelse og koordinering omkring vores atleter, landstrænere og klubtrænere.
Vi søger derfor en landsholdschef, som kan samle trådene, være et tydeligt kontaktpunkt og sammen med vores stærke trænerteam sætte retning for forbundets talent- og eliteudvikling. Målet er at skabe endnu bedre sammenhæng mellem landsholdene og gode betingelser for, at trænerne kan fokusere på træningen, mens løfterne kan fokusere på deres udvikling og præstationer.
Den nye landsholdschef får blandt andet ansvar for planlægning, udtagelsesprocesser, koordinering af mesterskaber og samlinger samt kommunikation mellem forbundet, trænerteamet, atleterne og klubberne. Rollen er først og fremmest en lederrolle, hvor overblik, relationer og evnen til at skabe retning bliver afgørende.
Oprettelsen af stillingen er et vigtigt og positivt skridt i arbejdet med at udvikle Dansk Vægtløftning og få skabt en mere sammenhængende landsholdsindsats.
Læs det fulde stillingsopslag linket her på siden.
Stillingsopslag
Du finder det fulde stillingsbeskrivelse og ansøgningsproces her: