Dansk Vægtløftnings Forbund er et forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). De Nationale Antidopingregler gælder for alle, der dyrker konkurrenceidræt under DIF og herunder gælder de også for medlemmer af Dansk Vægtløftnings Forbund. Dopingkontrol gennemføres af Anti Doping Danmark (ADD),
der også indbringer eventuelle overtrædelser for Dopingnævnet.
Dansk Vægtløftnings Forbund (DVF) oplyser herved, at der kan forekomme dopingkontrol i forbindelse med konkurrencer under DVF og at deltagere, der bliver indkaldt til dopingkontrol, er forpligtet til at afgive en dopingprøve i henhold til reglerne i De Nationale Antidopingregler. Det bemærkes hertil, at en udeblivelse/nægtelse af at afgive en dopingprøve, sidestilles med en positiv prøve og der kan idømmes en sanktion på udelukkelse fra al idræt under DIF og DGI i op til 4 år, samt udelukkelse fra fitnesscentre, der samarbejder med Anti Doping Danmark.
For at få grundlæggende viden om antidoping og dine rettigheder og pligter under antidopingreglerne anbefaler Dansk Vægtløftnings Forbund og Anti Doping Danmark, at deltagere ved Vægtløftningsstævner der afholdes af Dansk Vægtløftnings Forbund, gennemfører e-læringskurset Antidoping 1 –
konkurrenceidræt: https://uddannelse.antidoping.dk/register-konkurrenceidraet/ .
På samme platform finder du også e-læringskurser, der er målrettet henholdsvis forældre til eliteidrætsudøvere og
trænere/ledere i idrætten.
Læs mere her: https://www.antidoping.dk/